Florida, September 1997

 

 

I min lidt forsinkede sommerferie 1997, besluttede jeg at jeg ville til "Guds eget land", USA. Min første tanke var at planlægge en rundtur, hvor jeg kunne komme til Daytona evt. til "Bike week" eller måske til et Nascar-løb som f.eks. "Daytona 500" eller et eller andet biltræf, men den slags tager tid og ferien stod lige for døren. Derfor endte det med at jeg tog med Larsen Rejser til Florida i september 1997.

Her er en rejsebeskrivelse af min tur med diverse billeder og links.

 

Rejsen var bestilt som bil rundrejse, hvor bilen var incl. i prisen, dvs. lejen af bilen, men viste sig at det var forsikringen ikke… I kataloget så ruten ud som vist her:

Florida kort

 

Dag 1 og dag 2:

Miami Beach på The Surfcomber, som et af hotellerne Art Deco distriktet. Det så meget flot ud ude fra, men det havde nu fremtiden bag sig. Den første dag/aften i Miami var jeg ret bombet efter flyveture, så jeg gik tidligt i seng.

The Surfcomber South Beach kort

2. dag var der velkomst møde på hotellet, hvor jeg fik en tur beskrivelsen for de næste 14 dage, incl. kuponer til alle hotellerne på rundturen. Hvis jeg ville ændre ruten eller blive flere dage i en af byerne skulle jeg bare sige til, for næsten alt var muligt. Derefter tog hele selskabet i samlet flok til Alamo, hvor alle skulle have biler. Jeg fik udleveret min bil en grøn Chevrolet Cavalier. Mange af de andre i selskabet fik opgraderet deres bil i forhold til hvad de havde bestilt hjemmefra, men da jeg ikke var forberedt på at skulle betale en dyr forsikring på bilen, beholdt jeg den mellemklasse bil jeg havde bestilt. Det er jo fedt nok med en bil, men så behøver man bare en parkeringsplads, så jeg køret tilbage til hotellet. Så gik jeg en tur på den berømte Ocean Drive, hvor alle modellerne skulle holde til på de fine hoteller og fortovsrestauranter, men der var desværre ikke nogen af dem den dag. Om eftermiddagen tog jeg på en bustur til Miami med rejseselskabet, ligesom for at få et indtryk af byen før jeg selv skulle ud og køre i den. Turen gik til Coconut Grove og gennem Little Havana, samt de dyre villakvarterer, hvor alle gangsterne fra serien Miami Vice boede. Det var en god introduktion til byen, Florida og USA.

 

Chevrolet Cavalier -97 The pool bag The Surfcomber Stranden bag hotellet

3. dag var det så ud og køre på de store highways! Det gik rimeligt nemt at finde rund på hele turen, men sommetider kunne jeg nu godt have brugt en co-driver med et kort. Amerikanerne kører fortrinsvis pænt, men man skal lige være opmærksom på at det er tilladt at overhale både venstre og højre om på en highway. Det er også tilladt at svinge til højre for rødt i et lysreguleret kryds og hvis man ikke svinger skal ham bagved nok gøre opmærksom på det.

On the highway

 

 

Tilbage til Hjemmeside eller frem til Dag 3 ?

Brug for en omregningstabel ?